Hold i nakken

Jeg er Klinik Sandholdt dybt taknemmelig! – og vil nu gerne fortælle jer hvorfor. 

Jeg er en pige på 24 år, som ellers aldrig fejler noget. Jeg vågnede en fredag morgen og gik ud for at børste tænder som jeg plejer. I løbet af 2 minutter mærkede jeg en smerte fra midten af ryggen og op i nakken. 

Jeg valgte at lægge mig ind i sengen for at se om det ville hjælpe på problemet. Det gjorde det IKKE! Mit hoved havde låst sig fast i højre side, så jeg på ingen måde kunne dreje det tilbage. Min venstre arm ville ikke ned og det hele resulterede ud i , at jeg ikke kunne komme ud af sengen.   

Jeg havde fået hold i nakken og var urokkelig. Det var en konstant smerte i højre side og føles måske lidt som om nogen stod med en kniv ind i højre side af min nakke.  

Min kæreste ringede til vagtlægen, som gav besked om, at jeg skulle ringe til en kiropraktor eller egen læge, når de åbnede. Men tanken om hvad en kiropraktor kunne gøre, var næsten mere smertefuld end den smerte jeg allerede lå i. 

Min kæreste valgte at ringe til Klinik Sandholdt, som tidligere har hjulpet ham med sportsskader. De vejledte ham i hvordan han skulle få løsnet mine muskler, så jeg kunne komme ind og få akut smertebehandling hos dem. Derudover var de meget kede, af de ikke kunne komme ud til os, da de ting der skulle bruges ikke var til at tranportere. Da jeg ankommer til Klinik Sandholdt bliver jeg først lagt ned og får nåle sat i øret. Dette var ikke smertefrit, men absolut ingenting i forhold til smerten jeg allerede havde. Christian bad mig rejse mig op og allerede der faldt min venstre arm ned. Derefter blev jeg lagt på maven og fik akupunktur i ryggen og lå så under en varme lampe med nålene i. 

Efter 1 time og 15 minutter havde Christian løsnet op i min krop, så jeg kunne dreje hovedet fra side til side. Jeg var stadig øm, men det var ingenting i forhold til smerten tidligere. 

Efter 3 dage var jeg ikke øm længere, og det føles som om det aldrig var sket!

Jeg har stor respekt for det arbejde Klinik Sandholdt laver og deres venlighed overfor patienterne. Jeg er meget imponeret og jer dybt taknemmelig. 

Trine Vest