8 års smerter og 4½ års følelsesløse fingre

For 8 år siden startede jeg så småt med at få smerter i venstre side af kroppen, men jeg arbejdede bare videre, for jeg er selvstændig og har eget autoværksted.

For 4½ år (dec. 2012) siden udviklede det sig. Jeg tabte en slange på gulvet, og bukkede mig ned for at samle den op. Hele kroppen låste, jeg blev svimmel, kunne ikke fokusere, blev helt hvid i hovedet og havde det rigtig skidt.

Jeg gik ind og lagde mig for at blive mig selv igen. Jeg kunne ikke se den anden ende af stuen, og da jeg ville rejse mig forsvandt benene under mig. Jeg tror jeg var bevidstløs på et tidspunkt, men fik mig dog fumlet op i sofaen igen og ringet 112, selvom jeg næsten ikke kunne se. Jeg kunne heller ikke rigtig tale, men heldigvis kunne de se, hvor de skulle køre hen.

Jeg var lam i hele venstre side, så jeg blev indlagt med mistanke om enten blodprop eller hjerneblødning.
Ved en forflytning på sygehus fik jeg et knæk i nakken, der gjorde at jeg kunne begynde at mærke min venstre arm og ben igen. Efter ca. 14 dage kunne jeg begynde at gå igen. Jeg skulle dog stadig have støtte op af trappen – kunne slet ikke holde fokus på at gå. Da der var gået ca. 1 måned kunne jeg begynde at bevæge min arm igen, men den ville ikke holde op med at sove. Lige pludselig kunne mit ben kunne også finde på at låse.

Jeg kunne også få så ondt, at jeg slet ikke kunne være nogen steder.

Jeg har været til mange undersøgelser, scanninger, været i CT scanner mange gange, har været ved 11 rygspecialister rundt om i landet, som mente det var kroniske smerter, jeg måtte lære at leve med. Har desuden været ved 2 fysioterapeuter og modtaget behandling i ½ år, men måtte holde op, da jeg fik det værre.

Min kone søgte efter behandlingsmuligheder på nettet, og fandt Klinik Sandholdt i Odense. Hun kiggede på hjemmesiden og så en video hvor der blev fortalt om gode resultater med myoreflexterapi – en behandlingsform, hun mente jeg skulle prøve. Jeg ringede og fik en tid til behandling lige før sommerferien 2016.

Allerede efter første behandling, kunne jeg mærke mine fingre igen. Dem har jeg ellers ikke kunnet mærke i flere år. Lægerne har endda stukket nåle i dem for at se om det passede, de havde også talt om at flytte en nerve i hånden for at få følelsen igen.

Da vi skulle køre hjem efter behandlingen, kom jeg til at slå fingrene på instrumentbrættet i bilen, og til min store overraskelse gjorde det ondt. Min kone troede nærmest ikke på mig. Jeg var ovenud lykkelig, det var som at vinde 100 mill. Kr. i lotto. Da jeg kom hjem løftede jeg mine børn for første gang i flere år – også selvom Christian havde sagt jeg skulle tage den med ro ☺

Jeg har mange gange været ved at give op, men lykken er nu vendt, og jeg vedligeholder det fantastiske resultat hos Klinik Sandholdt.

Danny 42 år fra Vester Hornum, Nordjylland

Langvarige smerter og svimmelhed

Jeg er nødt til at sige tak. En morgen som at være født på ny. Ingen stive og ømme fingre fra morgenstunden. Jeg kan række op efter glassene i skabet, jeg kan rejse og sætte mig uden ømme og stive ben, jeg kan bruge højre hånd, bære min sportstaske i venstra hånd uden at det brænder i venstre underarm. Svimmelheden er også væk. Det er helt fantastisk. Jeg har anbefalet dig til min veninde og én jeg møder i træningscentret. Ser frem til næste behandling. Endnu engang tusinde tak.

Christina

Svimmelhed og føleforstyrrelser

Den 22. februar blev jeg pludselig svimmel og fik føleforstyrrelser i læberne. Jeg lagde mig derfor, men det blev så slemt, at jeg måtte ringe efter min mand, som straks kom hjem og ringede efter en læge.

Jeg blev indlagt samme dag med mistanke om en blodprop og blev scannet. Scanningen viste ikke noget, og jeg blev sendt videre til øre-, næse- og halsafdelingen.

Jeg blev undersøgt for øresten og virus på balancenerven, men der blev heller ikke fundet noget, så jeg blev udskrevet. Jeg var meget utryg, for jeg var stadig meget svimmel, så næste dag tog jeg til min egen læge. Min læge henviste mig til Neurologisk afd., og jeg fik en tid den 15. marts.

På Neurologisk afd. blev jeg igen undersøgt. Lægen syntes, at min ene mundvig hang, så jeg blev indlagt. Igen med mistanke på blodprop. Jeg blev MR-scannet. Denne scanning viste heldigvis heller ikke tegn på en blodprop, og jeg blev endnu engang udskrevet. Denne gang med diagnosen: “en påvirkning af balancesystemet”, og blev henvist til Odense Kommunes fysioterapeuter. Her skulle jeg lære at være svimmel. Jeg var stadig meget utryg.

Min datter kom en dag hjem og foreslog, at jeg kontaktede Christian Sandholdt fra Klinik Sandholdt, som jeg har haft gode erfaringer med i anden sammenhæng, og jeg begyndte derfor at få myoreflexterapi hos Christian. Allerede efter første behandling var der fremskridt at mærke. Fik desværre lidt tilbagefald, men jeg har herefter fået flere behandlinger. Disse har nu hjulpet så meget, at jeg kan fungere i hverdagen, hvor jeg før lå ned meget af tiden. Jeg er nået så langt i min behandling, at jeg skal begynde langsomt på mit arbejde igen. Christian har også fjernet føleforstyrrelserne fra min læbe ved hjælp af nåle i mit øre.

Jeg vil gerne takke Klinik Sandholdt for, at jeg igen kan fungere. Uden Christians behandlinger havde der været stor risiko for, at jeg endnu havde lidt af svimmelhed.

Gurli Knudsen

15 års migræne

Jeg er 42 år og har siden puberteten haft migræne i mere eller mindre grad. Inden for de sidste 15 år har det været sådan at, når jeg havde et anfald, var det ikke unormalt at det kunne vare 3-6 dage. Da jeg ofte kastede op af smerter under et migræneanfald, endte det ofte med at lægen gav mig en sprøjte med morfin, kvalmestillende og sovemedicin. Indlæggelse på sygehuset har jeg også prøvet, fordi det efter 3 dage med sprøjter igen bedring gav.

Familien gik stille rundt hjemme, når jeg havde migræne, da der helst skulle være helt ro og mørkt. Samtidig havde jeg mange sygedage fra arbejde, og kunne ofte ikke passe mit arbejde, når jeg tog af sted med migræne.

Jeg tog mange former for smertestillende, og fik også forebyggende piller mod migræne. Trods de forebyggende piller fik jeg stadig migræne, men jeg turde alligevel ikke at stoppe, for hvordan ville jeg så have det? Ud over migræne anfald var den sidste periode også præget af daglig hovedpine.

Gennem årene er det blevet værre og værre med min migræne, og jeg har prøvet alt fra fysioterapi, kiropraktor osv. til forskellige alternative behandlingsformer.

For et halvt år siden hørte jeg om Klinik Sandholdt. Jeg tænkte, jeg ville jeg prøve hans behandling. Allerede efter første behandling kunne jeg mærke forbedringer og vågnede op næste morgen uden hovedpine.

I dag har jeg en hverdag uden hovedpine og migræneanfald og går til behandling ca. en gang om måneden.

Jeg har haft hovedpine et par gange siden jeg startede, og har så fået en behandling, og så er jeg på rette kurs igen.

Jeg har ikke fået sprøjter og forebyggende medicin, siden jeg startede behandling, og tager meget sjældent smertestillende piller.

Jeg har fået overskud til familien igen 🙂

Susanne Iversen, Aalestrup

Min oplevelse med Klinik Sandholdt

Har igennem de sidste 9 måneder haft store problemer med smerter nederst i ryggen, strålende ud i højre side. Har fået massage, zoneterapi, fysioterapi og kiropraktik – intet har hjulpet mere end få dage. Har også rundet egen læge, hvor man intet unormalt kunne se i blodprøver, så det måtte være muskulært. Har ligeledes været til scanning på sygehus, uden at man fandt årsagen.

En bekendt havde været på Klinik Sandholdt og fået akupunktur p.g.a. problemer med knæ, og siden ikke haft problemer (6 måneder siden).

Jeg fik en tid den 23/9-13. Fik også fortalt, at jeg ikke troede på at det kunne hjælpe. Blev rettet op ved hjælp af nåle i øret, derefter nåle i ryggen med strøm på.

1 times behandling og jeg har været som genfødt siden. Alle smerter er væk, fantastisk.

Få dage efter klippede jeg en hæk på 160 m. på en eftermiddag, hvor jeg normalt plejer at bruge 2 – 3 dage.

Har efterfølgende været til flere opfølgende behandlinger, men de smerter jeg havde da jeg kom første gang, har jeg ikke mærket siden (i dag 21/10-13).

Min indstilling til akupunktur har ændret sig til det positive.

Niels Henrik Carstensen

Frossen skulder og ondt i ryggen

Har været ved Christian i flere omgange. Begyndte hos ham i 2014 efter jeg fik konstateret frossen skulder. Lægerne i det offentlige system fortalte mig derefter, at det tager mindst et år at få repareret sådan en skavank. Christian ordnede den efterfølgende på 3 måneder! Nogle år senere var det ryggen, der brokkede sig, og efter at kiropraktor, fys. og massør havde haft fingrene i mig, tog Christian igen over og fik ryggen på plads efter blot 1 behandling. Nu går jeg fast hos Christian ca. hver 2. måned. Dåbsattesten siger +50 og med et aktivt liv som løber og cyklist, er der brug for en som Christian til at rette op på kroppen. Med ovenstående taget i betragtning giver jeg Christian de allerbedste anbefalinger!

Peter B.

Rygsmerter og nedsat funktion i arm

Aller først vil jeg gerne sige tak for en fantastisk behandling, jeg har glædet mig hver gang jeg skulle ind til dig.
Det er et rart sted at komme, man føler sig virkelig velkommen, og at du tager dig tid til en, man er ikke bare endnu en i rækken, så tak for det.

Behandlingsforløb:
Efter 5 mdr med smerter i ryggen, der betød meget afbrudt søvn, nedsat løftefunktion i højre arm, og hverken læge eller massør kunne hjælpe, fik jeg anbefalet Christian af en bekendt.

Allerede efter første behandling var der stor forskel, og smerterne var allerede reduceret kraftigt. For at få helt bugt med problemet er jeg endt med 4 behandlinger, og alle smerter er nu forsvundet. Jeg sover fantastisk om natten uden afbrydelser af smerter, og jeg kan igen bruge min højre arm fuldt ud.

Tusind tak for en fantastisk behandling, det kan varmt anbefales.

Louise

Hold i nakken

Jeg er Klinik Sandholdt dybt taknemmelig! – og vil nu gerne fortælle jer hvorfor.

Jeg er en pige på 24 år, som ellers aldrig fejler noget. Jeg vågnede en fredag morgen og gik ud for at børste tænder som jeg plejer. I løbet af 2 minutter mærkede jeg en smerte fra midten af ryggen og op i nakken.

Jeg valgte at lægge mig ind i sengen for at se om det ville hjælpe på problemet. Det gjorde det IKKE! Mit hoved havde låst sig fast i højre side, så jeg på ingen måde kunne dreje det tilbage. Min venstre arm ville ikke ned og det hele resulterede ud i , at jeg ikke kunne komme ud af sengen.

Jeg havde fået hold i nakken og var urokkelig. Det var en konstant smerte i højre side og føles måske lidt som om nogen stod med en kniv ind i højre side af min nakke.

Min kæreste ringede til vagtlægen, som gav besked om, at jeg skulle ringe til en kiropraktor eller egen læge, når de åbnede. Men tanken om hvad en kiropraktor kunne gøre, var næsten mere smertefuld end den smerte jeg allerede lå i.

Min kæreste valgte at ringe til Klinik Sandholdt, som tidligere har hjulpet ham med sportsskader. De vejledte ham i hvordan han skulle få løsnet mine muskler, så jeg kunne komme ind og få akut smertebehandling hos dem. Derudover var de meget kede, af de ikke kunne komme ud til os, da de ting der skulle bruges ikke var til at tranportere. Da jeg ankommer til Klinik Sandholdt bliver jeg først lagt ned og får nåle sat i øret. Dette var ikke smertefrit, men absolut ingenting i forhold til smerten jeg allerede havde. Christian bad mig rejse mig op og allerede der faldt min venstre arm ned. Derefter blev jeg lagt på maven og fik akupunktur i ryggen og lå så under en varme lampe med nålene i.

Efter 1 time og 15 minutter havde Christian løsnet op i min krop, så jeg kunne dreje hovedet fra side til side. Jeg var stadig øm, men det var ingenting i forhold til smerten tidligere.

Efter 3 dage var jeg ikke øm længere, og det føles som om det aldrig var sket!

Jeg har stor respekt for det arbejde Klinik Sandholdt laver og deres venlighed overfor patienterne. Jeg er meget imponeret og jer dybt taknemmelig.

Trine Vest

Er alternative behandling er ikke bare noget hokus-pokus?

Denne holdning støder man meget ofte på – men det er altid fra nogen, der ikke har prøvet det! Som uddannet maskiningeniør har jeg altid været vant til at ting kan beregnes eller forklares ved hjælp af naturvidenskabelige fag som matematik, fysik, kemi o.s.v.
Jeg har derfor selv haft den holdning, at det var hokus-pokus, indtil min kone overtalte mig til at prøve det.

Jeg har i mange år haft problemer med min lænd, og fik for kort tid siden også problemer med min iskiasnerve.
Flere behandlinger hos kiropraktor og fysioterapeut dæmpede blot smerterne lidt.

Min kone overtalte mig herefter til at gå til akupunktør.
Allerede efter første behandling hjalp det rigtig meget, og efter 3 behandlinger var jeg faktisk smertefri, og kunne lægge de stærke smertestillende piller på hylden. Ikke alene var de voldsomme iskiassmerter væk, men min lænd havde fået det bedre end på noget tidspunkt de senste 15 år!

Da min kone nævnte overfor Christian Sandholdt, at jeg også har depression – ikke mindst om vinteren – blev det også behandlet med nogle nåle i ørerne. I løbet af blot en uge var der også her meget imponerende fremskridt med mit humør.

At min meget vellykkede behandling ikke var en enlig svale, kan ses af, at min kone har oplevet fuldt ud lige så gode resultater, med smerter flere steder.

Alt i alt kan vi kun sige, at vi begge har været fantastisk tilfredse med behandlingen, og de resultater, der er opnået.

Hokus-pokus er der helt sikkert ikke tale om.

Marie og John Vestergaard - Et par meget tilfredse patienter/kunder

3 års hovedpine væk

For små 3 år siden begyndte jeg at opleve en intens hovedpine i baghovedet, der gjorde mig søvnig, træt og kunne ikke holde noget ud i hverdagen. Som studerende vakte dette store frustrationer, da det påvirkede dagligdagen og læsningen. Gik til lægen og blev derigennem henvist til en neurolog og fik foretaget en masse undersøgelser. Da der ikke kunne findes en direkte årsag til hovedpinen, blev jeg nu kastet ud i at prøve forskellige præparater – sådan forsatte det i 2 år uden effekt. Har ligeledes været henvist til hovedpineklinikken i Glostrup, som også gav mig forskellige medicin igen uden virkning.

Efter 2,5 år hvor der var brugt flere tusind kroner på medicin, der ikke havde hjulpet og jeg pludselig fik en meget dårlig dag med slem hovedpine, valgte jeg at undersøge alternativ behandling. Skrev til Christian og fik en tid samme uge, hvilket var meget rart.

Allerede få minutter efter jeg var ankommet, så Christian problemet – nemlig en skævhed i min holdning/ryg. Jeg blev behandlet med myorefleksterapi og akupunktur, og allerede efter første behandling kunne jeg mærke og se tydelig forskel. Var så overrasket over at se så hurtig en virkning.

3 uger efter første behandling har jeg ikke oplevet hovedpine en eneste dag – så stor en lettelse! Jeg har fået en hel anden holdning til alternativ behandling og benytter det meget gerne igen, frem for dyre mediciner osv.

Sabine Kofoed-Jensen, 23 år og studerende.

Vil du ringes op?