Biodynamisk Kranio Sakral Terapi i Odense på Fyn – KST med gode resultater

Kranio Sakral Terapi (i daglig tale forkortet KST) stammer oprindeligt fra en osteopatisk metode, som første gang blev nævnt og benyttet af læge og osteopat William Sutherland omkring 1920. Det var også William Sutherland, som første gang fik dokumenteret, at der findes bevægelighed mellem kranieknoglerne.

 

Behandlingen med Kranio Sakral Terapi foregår ved, at jeg som terapeut mærker efter bevægelser og forskellige rytmer i kroppen. Ved at arbejde intensivt med netop dette, får man kroppen til at slappe helt af, og der løsnes derved op for diverse spændinger i kroppen. Behandlingen hjælper både mod bevidste såvel som ubevidste spændinger.

 

Jeg har kunder til mekanisk og biodynamisk Kranio Sakral Terapi fra Odense, Svendborg, Assens, Nyborg, Middelfart og mange andre steder på Fyn.

Hvad er Kranio Sakral Terapi?

Behandlingen foregår ved, at der arbejdes med hele det kranio sakrale system som består af flere forskellige områder herunder bl.a.:

  • Cerebrospinalvæsken. Dette er en hjernevæske der cirkulerer rundt omkring hjernen.
  • Membraner (hjernehinder) som holder hjernen på plads i forhold til kraniets knogler
  • Korsbenet, hele rygsøjlen og kraniets knogler
  • Muskler
  • Organer og kroppens bindevæv
  • Hormonsystemet og nervesystemet

 

Ved at arbejde på tværs af disse forskellige områder, opnås der en ekstremt effektiv behandling af kroppens forskellige ubalancer. KST arbejder med hele kroppens energi, og den alternative behandling foregår dermed ved hjælp af kroppens egne ressourcer.

Kranio Sakral Terapi i Odense på Fyn – hvornår kan det benyttes?

Behandlingen er for både unge såvel som gamle. Jeg behandler ofte folk i klinikken, som har problemer med stress. Stress kan påvirke hele kroppen, og er ofte årsag til søvnproblemer, nakkesmerter og hovedpine. I særligt alvorlige tilfælde kan stress også være en medvirkende årsag til depression.

Det er derfor meget vigtigt, at man ikke bare lader stå til, men i stedet kontakter en professionel, som kan hjælpe med effektiv stressbehandling. I klinikken har jeg stor erfaring med stressbehandling med Kranio Sakral Terapi.

 

Ring og hør mere på tlf. 66 18 84 18.

 

Igennem tiden har erfaringer yderligere vist, at Kranio-Sakral Terapi bl.a. også kan benyttes ved følgende lidelser:

  • Tinnitus
  • Angst
  • Piskesmæld
  • Søvnbesvær
  • Migræne og hovedpine
  • Hormon-ubalancer
  • Muskelspændinger
  • Rygsmerter
  • Nakkesmerter
  • Bækkenløsning
  • Choktilstande
  • Stress
  • ADHD
  • OCD
  • Post traumatisk stresssyndrom (PTSD)
  • Koncentrationsbesvær
  • Astma og allergi
  • Kæbespændinger
  • Lændesmerter
  • Problemer med fordøjelsen
  • Hjernerystelse
  • Graviditetsgener
  • Fibromyalgi
  • Ubehag og smerter efter infektioner
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Fysiske reaktioner efter operationer

 

Overordnet set kan mange af ovenstående problemstillinger opstå f.eks. pga. meget ensartede arbejdsstillinger (stillesiddende kontorarbejde, fabriksarbejde eller arbejde som kassemedarbejder). Problemerne skyldes også ofte dårlig kropsholdning f.eks. pga. skævheder i kroppen.

Kranio Skaral Terapi Odense, Fyn

 

Selve behandlingen med KST

Typisk benytter man små blide tryk som svarer til kun ca. 5 gram. Behandlingsformen er både behagelig og fuldstændig smertefri. På trods af de meget blide og sparsomme tryk, vil du stadig opleve en markant forbedring og mere energi i din krop.

 

Min behandling foregår ved, at du som klient ligger på briksen. Jeg lægger mine hænder forskellige steder på din krop og på dit hoved. Behandlingen udføres med meget nænsom berøring, som effektivt får løsnet op for blokeringer og spændinger i kroppen. Særligt løsnes der op for kroppens områder omkring rygsøjlen, hovedet og for hele bækken-området.

 

Behandlingen virker genopbyggende både på kroppen og på sindet.

 

Jeg er af den overbevisning, at de omkringliggende rammer, for at kroppen kan slappe fuldstændig af er meget vigtige. Derfor går jeg også højt op i, at der skal være en dejlig, afslappende og behagelig stemning i klinikken, med afstressende musik i et dæmpet niveau.

 

 

Behandlingen forplanter sig i kroppen, efterhånden som områderne omkring kranienerverne bliver frigjort. Dette medfører en optimering af hele det autonome nervesystem, som er de nerveceller som ligger udenfor hele centralnervesystemet.

 

Kranio Sakral Terapi forbedrer cirkulationen i blodomløbet, og den forbedrer ligeledes cerebrospinalvæsken (væsken i ventrikler og i rygraden).

Kontakt mig om mekanisk og biodynamisk Kranio Sakral Terapi

Hvis du ønsker at vide mere om de forskellige muligheder, eller hvis du har specifikke gener, som du ønsker at der skal arbejdes med, så er du velkommen til at ringe på tlf. 66 18 84 18. Du kan også sende mig en mail på min formular her.

 

Jeg har kunder fra hele Danmark, specielt ofte fra Fyn i Odense, Svendborg, Middelfart, Nyborg, Assens m.fl.